Nogle gange ender vi i roller, vi ikke selv har valgt.

Rollen som den stærke, der klarer det hele. Den, der lytter, hjælper, fungerer – men ikke mærker sig selv.  Pludselig passer hverdagen ikke længere til det menneske, man gerne vil være.

Det kan også ske i dit arbejde – måske som pædagog, hvor tidspres og struktur gør dig til børnehavens “politimand”, selvom du længes efter nærvær og ro. Eller som sygeplejerske, der får det hele til at køre, men mister forbindelsen til sig selv. Måske er du pårørende og mærker, hvordan det at hjælpe langsomt udvisker dine egne grænser.

I I-Mind tilbyder jeg samtaler, der hjælper dig med at finde hjem i dig selv. Ikke som et quick fix – men som et sted, hvor du kan stoppe op, se nye veje og begynde at handle anderledes, hvis noget føles skævt.

Du behøver ikke stå i en krise. Coaching kan også handle om hverdagsnære ting, du bare vil forstå bedre. Intet er for småt eller for stort.

Jeg har arbejdet med menneskers udvikling og relationer i mere end 20 år – blandt andet på baggrund af min kandidat i pædagogisk sociologi, som tilsynskonsulent i det specialiserede socialområde og i arbejdet med børn og udsatte familier.

Den erfaring bruger jeg nu i coaching – til at støtte mennesker i at finde tilbage til det, der føles meningsfuldt.

Simon Rødgaard

Er du blevet alt det, andre havde brug for?

Book en gratis introsamtale

Få en gratis introsamtale – coaching med ro og nærvær, hvor du kan finde hjem i dig selv igen.

Book gratis introsamtale